130
 1 Sang til Festrejserne. Fra det dybe råber jeg til dig, HERRE,  2 o Herre, hør min Røst! Lad dine Ører lytte til min tryglende Røst!  3 Tog du Vare, HERRE, på Misgerninger, Herre, hvo kunde da bestå?  4 Men hos dig er der Syndsforladelse, at du må frygtes.  5 Jeg håber på HERREN, min Sjæl håber på hans Ord,  6 på Herren bier min Sjæl mer end Vægter på Morgen, Vægter på Morgen.  7 Israel, bi på HERREN! Thi hos HERREN er Miskundhed, hos ham er Forløsning i Overflod.  8 Og han vil forløse Israel fra alle dets Misgerninger.